|
I’m Still Here
…the most-debated film of the year” - Roger Ebert, Chicago Sun Times I’m Still Here, den omdiskuterede filmdebut af Casey Affleck om vennen og svogeren Joaquin Phoenix’ selvvalgte deroute, kommer nu til Danmark. I 2008 proklamerede Joaquin Phoenix, at han trak sig tilbage fra skuespillet for at satse på en musikkarriere som rapper. Joaquin Phoenix var på daværende tidspunkt på toppen af sin karriere som skuespiller, så det kom som en overraskelse for alle - både publikum, medier og filmbranche. Det blev startskuddet til to års skandaleombrust opførsel i og overfor medierne og filmen er en spydig kommentar til og afsløring af mediernes medvirken i stjernens selvdestruktive adfærd og hermed berømmelsens bagside. Filmen tager os med ind i Joaquin Phoenix' hverdag af frustration og stræben efter at undvige det billede medierne efter sigende har skabt af ham gennem årene. Samtidig får vi et billede af, hvor langt man kan nå med et navn og gode kontakter i en industri omgivet af penge og berømmelse. Med sin tvetydighed har filmen skabt stor debat verden over og delt vandene hos alverdens filmanmeldere samt på utallige blogs på Internettet. Derudover har filmen givet næring til rygtet om en Oscar-nominering af Joaquin Phoenix i rollen som sig selv. Filmen vil blive præsenteret på Cph Dox i november, som deltager i hovedkonkurrencen. Biografpremiere: November 2010 Følg med på facebook: http://bit.ly/bSAhy2
Billedkilde: www.imstillheremovie.com; www.jack.radio.com |